Sankt Hans i Vonge
Traditionen tro har Vonge og Omegns Borgerforening afholdt Sankt Hans på Legepladsen i Vonge søndag den. 23 juni. Der var dækket op til fællesskab og hygge. Borgerforeningen havde opstillet borde, stole og de fine bordbænkesæt var gjort klar til aftenens hygge.
Der var tændt op i grillen, hvor folk havde mulighed for at grille deres medbragte mad. Der kunne købes forfriskninger i den lille bod.
Spejderne stod for snobrøds bagning over bål og til de lækker sultne kunne man også få s'mores. Der skal lyde en stor tak Spejderne.
Sankt Hans talen blev holdt af vores nye præst Dorthe Louise Rosendal, det var en rigtig dejlig tale om sammenhold og at komme dine medmennesker ved. Ved at hjælpe hinanden kan vi skabe en bedre verden.
Stor tak til Dorthe.
Bålet blev tændt, eller rettere sagt, der blev kæmpet og til sidst lykkedes det. Bålet blev nydt og der blevet sunget midsommer vise.
Efterfølgende forsatte hyggen og snakken ved bordene. Igennem hele aftenen kunne man høre og se børnene lege, spille bold og ellers bare hygge sig sammen på tværs af alle aldre.
Vonge og Omegns Borgerforening siger mange tak for en dejlig aften og tak til alle de fremmødte.
Der skal også lyde en stor tak til Bageren i Tørring for at sponsorere snobrødsdej.