Kære alle i Vonge og Kollemorten - FIND VANDRESTØVLERNE FREM..:-)

I samarbejde med Vejle Kommune, Kirkbi og Vejle Spildevand etablerer vi i 2025 en sti på det gamle togbane-legeme nordpå ud af Vonge by. Stien vil starte fra Legepladsen i Vonge og den første del ligger på banelegemet fra dengang, der var togbane til Vonge og Kollemorten. Her vil det kommende Regnvandsbassin komme til at ligge lige ved siden af. Ca 1 KM Nord for Vonge deler stien sig i to – Et ben retning Øst mod haustrupvej og et ben mod Vest retning mod Korsbjergvej.

Stien Vest på til Korsbjergvej giver mulighed for en ca 3 Km rundtur nord om Vonge.

Stien Øst på til Haustrupvej forbinder de eksisterende stier ved Gudenåen og giver mulighed for en ialt ca 7 Km Vandretur fra Vonge legeplads til Gudenåens udspring - udelukkende på naturstier!

Og da Vejle kommune samtidig renoverer gangbroer på eksisterende stisystemer langs Gudenåen ligger mulighederne, for at gøre endnu mere brug af vores fantastiske fede natur, der omgiver os, lige til højre benet.

 

Vi håber alle vil tage godt imod Stien og bruge den flittigt. Det er vores ønske, at kan gøre adgangen bedre til (I vores øje) Danmarks mest fantastiske natur der omgiver os

samt give os alle endnu bedre rekreative muligheder.  

 

Tak til alle aktører der hver især har bidraget til Projektet – Vi glæder os til at komme til at benytte stien ab sensommeren 2025.

 

Stigruppen under lokalrådet