2026
-
Søndag, 09.00 – 17.00 - Tinnetgaard
Tinnetgaard danner rammerne for Spring Classic Gravel Experience '26
Kom og vær med til en festdag på Tinnetgaard, hvor du kan nyde duften af både cykeldæk og forår i luften. Det bliver en dag fyldt med fart, fællesskabsfølelser og hygge i lange baner!
Tinnetgaard danner igen i år rammerne for gravel løbet Spring Classic Gravel Experience '26 som start- og målområde! Vil man deltage som rytter i cykelløbet, tilmelder man sig på arrangøren Polkadots hjemmeside - men alle er velkomne til at være en del af festdagen som heppekor, tilskuere og besøgende på Tinnetgaard.
Officielt åbner startområdet kl. 08:45 for nummerafhenting og morgenkaffe. Afgangene på 130 km og 80 km distancen bliver skudt af i løbet af formiddagen med forventet målgang ved 14-tiden. Imens har gårdbutikken på Tinnetgaard åbent fra kl. 10-17, så tag familien under armen og få en oplevelse ud over det sædvanlige! Det vil være muligt at købe frankfurter med brød og dyppelse, cookies samt kaffe/the og koldt vand med krydderurter ad libitum. Mens I venter på, at rytterne kommer i mål, kan I gå en tur i vores inspirationsområde, besøge klappegederne eller udforske specialiteterne i gårdbutikken.
